Bestyrelsen på Rønnebæk

Philip Lund Madsen (Bestyrelseformand)
Phillip har en kandidatgrad i Økonomi og Finansiering samt en bachelor I økonomi og virksomhedsadministration fra Copenhagen Business School. Desuden har Philip flere års praktisk erhvervserfaring med økonomi, herunder særligt lønafregning og kompensationsberegninger som henholdsvis konsulent hos Telenor og management konsulent hos Deloitte Consulting. Philip er aktuelt ansat hos VELUX A / S som HR information System Specialist, hvor han beskæftiger sig med udvikling af HR-systemer i organisation med fokus på projektafvikling, effektivisering af proces og økonomisk gevinst som følger heraf.

Steen Karsbo
Steen har i mere end 40 år arbejdet i luftfartsindustrien. Her har han haft ledende stillinger i Satair, som i 2011 blev opkøbt af Airbus. Ansvarsområder har igennem alle årene været : branding, kommunikation, forretnings- og organisationsudvikling samt personale ledelse.
Siden 2019 har Steen haft sit eget konsulentfirma som har fortsat den tætte relation med luftfartsindustrien. Derudover er en bestyrelsespost i et canadisk firma indenfor nanoteknologier blevet tilføjet.
Steen har en bred erfaring inden for ledelse og bestyrelsesarbejdet, som bibringer viden om om styring, drift ok økonomi.

Maria Messerschmidt
Maria er uddannet pædagog i 1991 og har arbejdet i dag og døgnområdet i perioden 1991 til år 2000. Marie er efterfølgende uddannet på Den Sociale Højskole. I perioden 2002-2005 er Maria beskæftiget som myndigheds-sagsbehandler i Børnefamilieteam i Københavns Kommune.
2005-2015: Myndighedssagsbehandler i Albertslund kommunes familieafsnit.
2015-2020: Myndighedssagsbehandler i hhv. Ballerup og i Københavns Kommune Borgercenter Børn og Unge.

Marias arbejdsområder har bl.a. omfattende koordinering af de forskellige indsatser omkring familierne. Det omfatter bl.a. håndtering af underretninger, anbringelser af børn og unge uden for hjemmet, iværksættelse af forebyggende foranstaltninger, inddragelse af barnets netværk, udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser og håndteringsplanlægger, samarbejde med en bred vifte af partnere og altid med fokus på barnet.
Maria har en solid socialfaglig viden og erfaring fra at arbejde i en politisk styretorganisation, samt et indgående kendskab til lovgivningen på området. Maria er aktuelt ansat i Den Sociale Døgnvagt i København, som yder råd, vejledning og hjælp til borgere med akutte sociale problemstillinger.

Lise Baadsgaard
Baadsgaard Jepsen, cand.scient. (legemsøvelser, geografi og religion) og master i gymnasieledelse, født 17. november 1958 på Frederiksberg.

Lise har i årene 2011- 2020 bestridt jobbet som rektor ved Niels Steensens Gymnasium. Hun har i den egenskab, haft det ansvaret for driften af grundskolen og gymnasiet, som tilsammen har i omegnen af 1.000 elever. Videre har Lise i årene 2007- 2011 være vicerektor på Gl. Hellerup Gymnasium.

Fra 2021 og fem har Lise desuden arbejdet frivillig i Red Barnet Hovedstaden, ansvarlig for fundraising og økonomi. Samtidigt har hun fra 1990 og frem været medlem af bestyrelsen for Georg og Frida Hviids Fond – og fra 2014 og frem, formand for bestyrelsen. Lise har i sit virke som leder, og gennem sit bestyrelsesarbejde, opbygget en solid viden om ledelse, økonomi, drift og samarbejde.